kontorfællesskab for iværksættere og startups

Fordele ved Kontorfællesskab

5 Konkrete fordele ved et kontorfællesskab for iværksættere og startups

En iværksætteres rejse kan til tider være en smule ensom og nedslående. Vejen er oftest fyldt med modstand, men det er også en, der kan give masser af viden, erfaring, kreativitet og frihed. Hvert et lille skridt i den rigtige retning, kan gøre en stor forskel for et startup, og her kan det at have arbejdsrum i et kontorfællesskab for iværksættere være et af skridtene, der hjælper rejsen fremad.

Ifølge Global Coworking Survey 2017 var der i slutningen af oktober 2017 år hele 13.000 kontorfællesskaber over hele kloden, med en 22% årlig vækstrate. På samme tidspunkt var der omkring 1.2 millioner medlemmer verden over. Ifølge samme undersøgelse sagde de personer, der blev interviewet, at de nogle af de bedste ting ved coworking spaces var en social og behagelig atmosfære, interaktion med andre, et fællesskab, ligesindede mennesker, god værdi for pengene, gode transportmuligheder i nærheden, en grundlæggende kontor infrastruktur, videndeling og store åbne arbejdsområder.

Kontorfællesskaber har tydeligvis utallige positive ting – men hvorfor er det specifikt ofte det rigtige valg for startups? Det ser vi på i denne artikel, hvor vi nedenfor præsenterer 5 konkrete fordele ved at vælge et kontorfællesskab for iværksættere og startups. 

1. Innovation og Inspiration

Nogle af de største udfordringer startups står over for er rent psykologiske. Der kommer et tidspunkt i de fleste iværksætteres liv, hvor de vil tvivle på sig selv og spekulere på, om de valg, de tager, er de rigtige. I denne tid vil du have brug for al den positive energi, du kan få.

Coworking spaces er fyldt med intelligente, målrettede og dedikerede individer, som kan hjælpe dig med at komme igennem de hårde tider med oprejst pande, og presse dig til at forny dig endnu mere. Selvom hver startup har sit eget sæt af udfordringer, så er det et faktum, at andre iværksættere kan være en enorm ressource for dig, fordi de på den ene eller anden måde har været, hvor du eller I er nu.

Denne form for support giver næring til innovation. I stedet for at begrave dig selv i tvivl eller at give op, vil du omringe dig selv med andre, der er i gang med at lykkes og går til den. ”Sometimes when you innovate, you make mistakes,” blev Steve Jobs en gang citeret for, og han tilføjede: ”It is best to admit them quickly and get on with improving your other innovations.” På et godt kontorfællesskab for iværksættere med masser af andre startups vil du sjældent følre dig alene. 

2. Netværksmuligheder

Selv i nutidens arbejdsmiljø kan hvem du kender være vigtigere, end hvad du ved. I slutningen af ​​90’erne troede alle, at internettet massivt ville ændre den måde, vi arbejder på. Tanken var, at mere end nogensinde ville det hele nu gå ud på de færdigheder, du har, og altså ikke om hvor connected, du er. Faktum er, at internettet i stort omfang har ændret, hvordan vi arbejder – vi er langt mere globale, fleksible og hurtige sammenlignlige i forhold til bare fem eller seks år siden – men det at netværke viser sig nu til faktisk at være vigtigere end nogensinde.

Dine kunder kan have tusindvis af andre iværksættere eller virksomheder at vælge fra for den type service eller ydelse, du laver, og derfor vælger de ofte at engagere sig med nye leverandører på basis af anbefalinger. Et coworking space kan hjælpe dig med at skabe disse forbindelser. Dagligt møder du andre iværksættere ligesom dig selv, hvilket ikke kun inspirerer, men også potentielt giver gode forretningsmuligheder. På en del coworking i spaces i København og Århus vil du ofte også møde folk som ikke er iværksættere, men derimod medarbejdere i større virksomheder, investorer og konsulenter. Alle kan være vigtige for din startup. Derudover er coworking spaces potentielt også et godt sted at møde fremtidige co-founders eller medarbejdere.

3. Professionnalisme med fleksibilitet

Som tidlig fase startup er pengene ofte små, og man skal, bruge dem der er med omtanke. Nogle sparer på kontorfaciliteterne, og det kan i mange tilfælde også være meget fornuftigt. Når det er sagt, er fordelene ved coworking dog ofte også større end den direkte omkostning. Ikke mindst fordi der udover netværksmuligheder også ligger i produktivitetsforbedring ved at arbejde i et miljø, der er væk hjemmefra og arbejdsvenligt.      

Det glimrende ved et kontorfællesskab for iværksættere er, at de giver dig mulighed for at forblive professionel samtidig med, at de er meget mere fleksible end klassiske kontormiljøer – en velsignelse for startups. Du bør naturligvis vælge et coworking sted hvor du nemt kan skalere op og ned i forhold til antal pladser, så du kan tilpasse dine udgifter løbende i forhold til hvordan det går din startup. Ligeledes bør du undgå steder med bindinger, depositum og lignende, som blot bliver passivt anbringelse af din dyrebare kapital.  

4. Work-life Balance

De fleste undersøgelser viser, at hvis man arbejder hjemmefra fast, så kan det være svært at opnå en ordentligt work-life balance. Her kan coworking spaces også være den ramme, der fysisk adskiller dit privatliv og arbejdsliv. Udover at placere dig midt i et reelt arbejdsmiljø, så har de fleste coworking spaces også workshops, events og sociale tiltag, hvilket giver dig muligheden for afkoble og tage lidt tid væk fra det reelle arbejde og istedet søge ekstern inspiration.

5. Økonomi

Du kan med fordel se på løsninger, hvor du kombinerer flere løsninger. F.eks både at arbejde hjemmefra og så have en flexplads, som er billigere end en fast plads, som supplement til dit eget kontor. Hos Sp8ces har vi også medlemmer – både individer og medarbejdere fra startups og scaleups, som har deres faste plads på et andet coworking space, men fordi de ønsker fleksibilitet i hverdagen og arbejdsrum og mødemuligheder tæt på centrum, eller der hvor de bor, kombinerer de deres faste plads med adgang til Sp8ces.    

Vi har tidligere berørt økonomien i startups og udgiften ved kontorplads. Coworking spaces har den store fordel at alle udgifter oftest er inkluderet i en fast pris. Det vil sige varme, el, ejendomsskat osv. På den måde risikerer du ikke nogle ubehagelige overraskelser. Coworking spaces kommer i alle afskygninger, også i forhold til pris. Du vil ofte betale mere for de coworking spaces der ligger mest attraktivt, og ofte også for dem der primært er tiltænkt en vertikal som eksempelvis Tech eller Fintech.   

BLIV KLOGERE PÅ IVÆRKSÆTTERI OG STARTUPS. FÅ BESKED OM NYE BLOGINDLÆG – SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Relaterede artikler

Startups looking for remote talent
Find your next opportunity at one of these 5 cool startups working remote
Have you ever dreamt about working for a cool foreign startup, but want to continue living in Scandinavia? Also looking for less commuting, less desk management and the option to...
Member portrait Kim
Member profile: Kim Lougart
Kim is an entrepreneur, freelancer and Sp8ces member. Read on to learn more about his exciting endavours. Who are you and what do you do? My name is Kim Lougart,...
værktøjer til din nye virksomhed
37 danske værktøjer og services til nystartet virksomhed
Du står overfor en masse valg, når du starter virksomhed og i dens første levetid. Et af de valg du oftest skal træffe, er hvilket værktøj eller service, som du...

X